Sådan skaber du den perfekte basisgarderobe
Er du træt af de evige tøjkriser? En simpel basisgarderobe er vejen til en personlig og tidløs fremtoning. Vi giver dig her de bedste råd til, hvordan du skaber en minimalistisk basisgarderobe.
Det er nok de færreste mennesker, som kan hive 2, 3, 4 styles ud af klædeskabet – og vupti – så har de det perfekte outfit. Klædeskabet kan rumme nok så meget tøj, men hvis du mangler de simple basis-items, så får du aldrig bugt med tøjkriserne.
Med en solid basisgarderobe kan du skabe en rød tråd og samtidig gøre din garderobe mere overskuelig og sammenhængende.
Vidste du, at basisgarderoben faktisk også er vejen til en mere ansvarlig livsstil? De minimalistiske styles kan nemlig bæres år efter år, da både design og farver bærer et neutralt præg.
Spørgsmålet er så bare, hvordan du får skabt en drøm af en minimalistisk basisgarderobe?
Garderobeklassikere
Less is more – især når det kommer til garderobeklassikere. Klassiske styles er gode at investere i, da de aldrig går af mode og kan bæres til en hvilken som helst anledning.
Et par gode denim jeans er et musthave i garderoben. Der findes modeller, snit og farver til enhver stil og kropstype.
Skjorter i klassiske farver som hvid, sort og navy, er også rare at have i basisgarderoben. De kan styles på til både bukser, shorts og nederdele.
En blazer med et klassisk snit, kan styles til mange forskellige outfits. Bær den over en kjole, eller sæt den sammen med dine favoritjeans og et par fede sneakers.
En simpel og stilfuld kjole kan redde mange festlige tøjkriser, men kan også sagtens bæres til hverdag med dine yndlingssko og en smart jakke.
Striktrøjen er uundværlig i den klassiske garderobe. De kan bæres året rundt – over en t-shirt eller kjole, når temperaturen falder på en kølig sommeraften, eller over en skjorte i de kolde vintermåneder.
Sidste men ikke mindst er det værd at nævne t-shirten. Den er i sig selv både simpel og klassisk, og så fungerer den bare året rundt. Sørg for at have et udvalg af t-shirts i forskellige farver og design – og med forskellige udskæringer.
Minimalistisk og afdæmpede farver
Neuatrale jordfarver er et musthave i basisgarderoben. Det er der flere årsager til. For det første gør de det lette at mixe og matche forskellige styles på kryds og tværs. Beige, brune, blågrønne- og gule nuancer er fantastiske er kombinere med sæsonernes mere prangende farver. For det andet bidrager de til et simpelt, skandinavisk og eksklusivt udtryk - og hvem elsker ikke naturens smukke nuancer?
Shop basistøj til kvinder hos Mood
Hos Mood elsker vi tidløse basisstyles! Med basistøj kan du nemt skabe variation i dine outfits – og så kan du med lethed mixe og matche basisitems med dine sæsonbetonede styles i klædeskabet.
Basistøj kan desuden bæres til enhver sæson og anledning. Det giver et væld af stylingsmuligheder, og muligheden for at udtrykke sig på forskellige måder.
Med vores store sortiment af basistøj, kan du altid være sikker på, at du får et bredt og alsidigt udvalg til dit klædeskab. Derudover er mange af vores basisstyles fremstillet i økologiske, bæredygtige og certificerede materialer, hvilket sikrer dig og miljøet de bedste betingelser.
Vi opdaterer løbende shoppen med de nyeste basisstyles, så du – uden besvær – kan shoppe de styles, som passer til lige netop dit behov.